FREDENSBORG KOMMUNE, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
Her kan du afmelde dig nyhedsbrevet - Vises nyhedsmailen ikke korrekt? Klik her.

logo
 
Nyhedsbrev til fritidslivet fra Fredensborg Kommune
 
Sæsonfordeling 2017/2018
logo

Administrationen har arbejdet intensivt på at få løst de ”børnesygdomme”, der har været i vores nye foreningssystem AktivFredensborg.dk. 
Behandlingen af alle ansøgningerne til sæson 2017/2018 er nu færdig. Du kan se status på forespørgsler og bookinger på www.aktivfredensborg.dk.

Der kan nu bookes ledige tider for perioden 1. august 2017 til 31. juli 2018 på www.aktivfredensborg.dk.

Læs mere
 
Støtte fra Fritidspuljen

Husk, du kan søge Fritidspuljen, hvor der bl.a.ydes støtte til opstart af nye aktiviteter eller initiativer til rekruttering og fastholdelse af medlemmer og frivillige.
Næste ansøgningsfrist til Fritidspuljen er 1. august 2017. 

Find ansøgningsskema og læs mere om Fritidspuljen og kommunens øvrige puljer på linket herunder.

Læs om Fritidspuljen
 
Temamøde ”Bevæg dig for livet” den 28. september

Fritids- og Idrætsudvalget har vedtaget strategien ”Bevæg dig for livet”, der skal få flere borgere i kommunen til at være fysisk aktive.
Strategien er inspireret af Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) fælles vision ”25-50-75 Bevæg dig for livet”. Målsætningen for den fælles vision er, at i år 2025 skal 50 pct. af danskerne dyrke idræt i en forening og i alt 75 pct. dyrke idræt. Som en af de første handlinger i udfoldelsen af strategien får kommunens idrætsforeninger tilbudt et individuelt udviklingsforløb med en specialkonsulent fra DIF eller DGI. Her kan man fx arbejde med, hvordan foreningen kan få flere frivillige, flere medlemmer eller starte nye aktiviteter. 

Fredensborg Kommune inviterer til temamøde på Rådhuset den 28. september om Bevæg dig for livet.
Kom og hør DIF og DGI fortælle om ”Bevæg dig for livet” og lokale foreninger om egne erfaringer med foreningsudvikling. Der vil være cafedebat med fritidslivet og politikere fra Fritids- og Idrætsudvalget.

Mere information om temamødet følger.

Bevæg dig for livet
 
God sommer
logo

Center for Læring, Fritid og Sundhed ønsker rigtig god fornøjelse med sommerferieaktiviteter og en god sommer til alle. 

 
 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.