HUMLEBÆK

Opdateret: 24. januar 2019;

Jordvarmeanlægget skal forsyne flere ejendomme, og betegnes derfor som et industrielt jordvarmeanlæg. Denne type anlæg er omfattet af Miljøvur-deringslovens bilag 2, hvorfor det iht. lovens § 21 skal vurderes, om etablering af jordvarmeanlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Fredensborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at tilladelse til etablering af jordvarmeanlægget ikke vil kunne give anledning til en væsentlig påvirkning af miljøet, og at etablering af anlægget derfor ikke er omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt.

Klagevejledning vedr. kommunens afgørelse 
Kommunens afgørelse om at etablering af industrielt jordvarmeanlæg ikke er omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 49. De klageberettigede er jf. lovens § 50, stk. 1 enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort på her på kommunens hjemmeside.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.nmkn.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Fredensborg Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis ret i klagen.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Fredensborg Kommune. Hvis Fredensborg Kommune fastholder afgørelsen, sender Fredensborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. 
Der henvises i øvrigt til gældende klagevejledning i afgørelsen.

Domstolsprøvelse
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Se afgørelse om ikke VVM-vurdering

Se VVM screening