TILLADELSE | HUMLEBÆK

Opdateret: 24. januar 2019;

Afgørelse om pleje af tilgroet sti syd for Holmeskov i Kelleris Kystkile fredningen på matr.nr. 5e og 10 Øverste Torp By, Humlebæk. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn § 1, stk. 1 og 3.

Plejen består i at retablere den tilgroede sti ved at fælde og evt. rodknuse opvækst af træer og buske. Der udlægges evt. flis for at markere stitraceet. Plejen foregår i henhold til plejeplan for kommunale og private arealer i Kelleris Kystkile vest for kystbanen. Plejen skal sikre offentlighedens adgang i fredningen.

Klage over afgørelsen om pleje af stien er 4 uger fra dags dato, dvs. 17. april 2018, jf. bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn, § 1, stk. 5.

Klagen skal sendes til kommunen, som videresender klagen til Fredningsnævnet for Nordsjælland, som træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne, jf. bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn, § 1, stk. 5.