I Fredensborg Kommune har vi fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og fritidstilbud samt skolen. 

Læs mere om 
Sprog 

Sproggaven

Sund Mad 

Trivsel 

Overgange 

I 2018 vedtog folketinget en ny national pædagogisk læreplan for dagtilbud. Den nye læreplan sætter en fælles retning for det pædagogiske arbejde for alle landets dagtilbud, der indebærer styrket fokus på bl.a. leg, nysgerrighed, børnefællesskaber og læring hele dagen. 

Den nye læreplan er blevet til i et samarbejde mellem praktikere, forskere og interessenter fra hele dagtilbudsområdet. Kommuner og dagtilbud har to år fra 2018 – 2020 til at udvikle deres styrkede læreplan.

Intentionen med ændringen af den pædagogiske læreplan er, i højere grad at skabe et fælles fundament, som det pædagogiske arbejde kan tage udgangspunkt i, når der arbejdes med læreplan i dagplejen, vuggestuen, børnehaven. Dette fælles grundlag skaber en fælles forståelse for dannelse, leg, det gode børneliv, børnefællesskaber og læringsmiljøer i dagilbud. Hensigten er, at det pædagogiske personale i højere grad oplever en pædagogisk læreplan, der er et brugbart redskab i udviklingen af den pædagogiske praksis. 

I Fredensborg kommune er implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan organiseret som et projekt. I løbet af 2019 vil forvaltningsniveau, områdeledere, daglige ledere, faglige fyrtårne og dagplejere gennemgå forskellige kompetenceudviklingsforløb, der klæder de forskellige målgrupper på til at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Socialstyrelsen har bevilget 1,1 mio. kr. til kompetenceudviklingen.